Bumbo Bear

Bumbo Bear er et lækkert boucle garn i en blød uldblanding. Det er et lækkert effektgarn, der er meget velegnet til hækling af bamser, tæpper, puder og generelt meget i interiør. Garnet er spundet på en kerne af uld, som gør det behageligt og blødt. Garnet er tilsat polyamid og polyakryl for at tilføre den styrke og slidstærkhed, som giver håndarbejdet lang levetid. Når du arbejder udelukkende i Bumbo Bear, får du et let og chunky resultat, som giver et sjovt og anderledes udtryk.

Bumbo Bear er ideelt til hækling, men lidt specielt at strikke i. Vil du bruge garnet til strikket tøj og accessoires, kan du gøre arbejdet nemmere ved at kombinere Bumbo Bear med fx en tråd Bumbo Soft Merino eller Bumbo Soft Merino Fine. Bumbo Bear kommer i mange flotte nuancer, der inviterer naturens farver ind i hjemmet.

Bumbo Bear er OEKO-TEX Standard 100-certificeret, hvilket er verdens førende sundhedsmærkning på garn, der er testet fri for sundhedsskadelige stoffer.
 

Teknisk data for BUMBO Bear 

BUMBO Bear består af 61% polyakryl, 26% uld og 13% polyamid. Garnet har en løbelængde på 80 meter pr. 50 gram og strikkes på pind 4 mm. Den har desuden en strikkefasthed på 14 masker x 23 rækker. Du kan finde vaskeanvisninger nederst på siden. 

Bumbo Bear Isbjørn (01)
Bumbo Bear Isbjørn (01)
Bumbo Bear Bamsebjørn (02)
Bumbo Bear Bamsebjørn (02)
Bumbo Bear Grizzly (03)
Bumbo Bear Grizzly (03)
Bumbo Bear Sortbjørn (04)
Bumbo Bear Sortbjørn (04)
Bumbo Bear Gråbjørn (05)
Bumbo Bear Gråbjørn (05)
Bumbo Bear Koala (06)
Bumbo Bear Koala (06)
  • Vaskeanvisninger

Vaskeanvisninger

Brug kun vaskemiddel, som er beregnet til uldvask.

Meget skånsom vask ved max 30 grader 

Må ikke bleges

Tåler ikke tørretumbling

Kan stryges ved lav temp. 

Liggetørre

Tåler rensning i perchlor