Flot herresweater med snoninger både for og bag. Sweateren strikkes oppefra og ned i glatstrik og med kanter i rib.
Den flotte snoningssweater strikkes med 2 tråde på pind 7 mm i det bløde og uldne Bumbo Soft Merino. Garnet giver en blød og lækker sweater, som er behagelig for ham at have på. Og strikket med 2 tråde bliver strukturen ekstra vamset, fyldig og lun. Sweateren er derfor utrolig lækker i årets kolde måneder.