Denne fine trøje med knaplukning i siden er designet med henblik på at være så praktisk som muligt og samtidig være komfortabel. Trøjen har derfor et stort bevægelsesrum, så babyen ikke begrænses i sin aktive hverdag. Trøjen kan åbnes helt ligesom en cardigan, så også babyer, der ikke er så vilde med at få noget trukket ned over ansigtet, kan bruge den.
Trøjens strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Henover krop og ryg er der et simplet stribemønster, der dannes med en enkelt pind vrang på en bund af glatstrik. På ærmerne går striberne den modsatte vej ned langs ærmerne. Disse laves ved et simpelt ret- og vrangmønster. Det hele giver en simpel og begyndervenlig trøje, som let kan tilpasses netop den baby, som du strikker til. Trøjen med sidelukning er en del af et sæt, og i samme stil finder du derfor en Heldragt til Baby og en fin Elefanthue.
Den fine trøje strikkes i BUMBO Soft Merino, som er 100% superwash-behandlet uld, som kan holde til en tur i vaskemaskinen og stadig bevare sin vidunderlige blødhed.