Nikitas Barnevognstæppe er et helt vidunderlig blødt og vamset, lille tæppe, som er hæklet i BUMBO Hope. Hope er 100 % akrylgarn af højeste kvalitet, som er utrolig blødt og ikke kløende. Akrylgarnet indeholder nemlig ikke animalske fibre, som oftest er det, der kan give allergigener. Garnet er meget slidstærkt og holder sig rigtig pænt selv efter en tur i vaskemaskinen.
Tæppet er hæklet i et flot, stort muslingemønster og har en fin bølget kant hele vejen rundt som afslutning.
Tæppet måler omkring 53 x 60 cm, når det er færdigt. En størrelse, der lige passer i barnevognen eller klapvognen, ligesom det også har en fin størrelse til at ligge over knæene, når du sidder i sofaen.
Hope har en flot dybde i farven og en smule blankhed og fås i en masse skønne farver, så du kan lave et fint tæppe, der passer til både en dreng og en pige.
God fornøjelse!