Nogle gange er et enkelt design bare suverænt, og det beviser denne enkle babykjole. Kjolen er designet med et retstrikket bærestykke, der bryder af et par runder med vrangmasker inden kjolens skørt, som har det fineste hulmønster.
Kjolen er perfekt til festlige lejligheder, men samtidig giver den masser af bevægelsesfrihed og plads til leg. Det er især en vigtig egenskab, når det gælder tøj til familiens yngste, for der er en stor verden, som bare venter på at blive udforsket.
Denne opskrift er strikket i BUMBO Baby Uld, som er en dejlig garnkvalitet i ren uld. Samtidig kan garnet maskinvaskes, hvilket de fleste småbørnsforældre sætter stor pris på.