Blød sweater, som har et yndigt hulmønster på kroppen, som minder om blade. Mønsteret gør, at den nederste kant får et flot, bølgende look. Ærmerne er holdt i glatstrik.
Sweateren strikkes rundt nedefra og op og har et minimum af montering. Ved ærmegabene strikkes for- og bagstykke færdige for sig. Ærmerne strikkes ved at strikke masker op i ærmegabene.
Sweateren strikkes på pind 7 mm i det uldne og vamsede Bumbo Puffy, og du ser derfor hurtigt resultater, ligesom du heller ikke skal bruge så mange nøgler. Til str. M skal du fx kun bruge 4 nøgler. Garnet er vidunderligt blødt, og din sweater vil derfor føles virkelig lækker mod din hud - selv sart hud.