Lækker, ulden sweater med striber i forskellig bredde på både krop og ærmer. Den glatstrikkede sweater er enkel med ribkanter ved ærmerne og forneden og har rullekant i halsen. Sweaterens striber er både tykke og tynde og giver et flot og anderledes udtryk, som du kan lave afdæmpet eller farverigt alt efter din farvesammensætning.
Sweateren strikkes nede fra og op. Først i rib og derefter i glat op til ærmegabet, hvor arbejdet hviler. Ærmerne strikkes ligeledes nede fra og op, hvorefter hele arbejdet sammen og strikkes færdig. I bærestykket laves der raglanindtagninger. Halsudskæringen laves i vendepinde for at få en bedre pasform og afsluttes med rullekant. Igennem hele arbejdet skiftes der løbende farve.
Sweateren strikkes i det bløde og uldne Bumbo Soft Merino Fine, som giver en lun og komfortabel sweater, som kan bruges året rundt. Kvaliteten er nemlig ikke så tyk, så du vil få stor glæde af sweateren, som tilmed tåler en tur i vaskemaskinen.