Strikket vest, som har et fint diagonalt hulmønster på både for- og bagstykke. Forstykket har en enkel hulmønsterrække i midten, mens det meste af ryggen er dækket af det flotte hulmønster. Vesten strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Vesten strikkes oppefra og ned.
Vesten er dejlig blød og behagelig, da den strikkes i det lækre merinouldgarn Bumbo Soft Merino Fine. Garnet er lunt, blødt og åndbart og derfor en virkelig komfortabel vest, som er perfekt som et ekstra lag uden på en bluse eller skjorte.