Skøn, sommerlig bluse med korte ærmer i det skønne BUMBO Strømpegarn. Blusens forstykke, bagstykke og ærmer er strikket hver for sig, hvorefter delene er monteret.
BUMBO Strømpegarn fungerer rigtig fint til sommerstrik, da der er tale om en relativ tynd garnkvalitet med en løbelængde på 210 meter pr. 50 gram. Dette giver en let og dejlig bluse, som ikke bliver for varm i sommerhalvåret.
Strømpegarnet består af 75% uld og 25% nylon. Uld er et organisk materiale, hvilket giver god åndbarhed, mens nylon gør garnet mere slidstærkt. Samtidig er BUMBO Strømpegarn også dejligt blødt og kan fint bruges til bluser som denne.